Waoo opruster sit titelsponsorat af Virtu Cycling

Waoo forlænger sit partnerskab med Virtu Cycling og fortsætter som titelsponsor på det danske
kontinental-mandskab, der også i 2019 hedder Team Waoo. Samtidig indtræder Waoo som
sponsor på World Tour-holdet for kvinder.

Danmarks førende leverandør af internet, TV og telefoni via fibernettet, Waoo, udbygger sit
eksisterende partnerskab med Virtu Cycling efter et succesfuldt første halvår. I det kommende år vil Virtu Cycling’s kontinentalhold fortsat bære navnet Team Waoo. Samtidig indtræder Waoo som sponsor på Virtu Cycling’s World Tour-hold for kvinder.

Det giver ifølge adm. direktør i Waoo, Jørgen Stensgaard, rigtig god mening at udbygge og
fortsætte det stærke samarbejde, som partnerne etablerede før årets PostNord Danmark Rundt.
”Vi har været meget tilfredse med de resultater, vi har opnået på baggrund af vores samarbejde
med Virtu. Cykelholdene – både herrernes kontinentalhold og kvindernes World Tour-hold – har
en klar professionel profil, og de matcher Waoo godt som både nytænkende og ambitiøs, som
også er vores drivkræfter. Dertil kommer, at sponsoratet har givet os en særdeles fin eksponering
som hoved- og navnesponsor,” siger Jørgen Stensgaard og fortsætter:

”Cykling er særdeles populært herhjemme både som eliteidræt og som motionssport, og det er
også en stor TV-sport. Store cykelbegivenheder har store seertal, og på den måde passer det
perfekt til os som fiber- og TV-udbyder. Og så er vi glade for, at vi samtidig kan være med til at
bakke op om den talentudvikling, som holdene også repræsenterer”

 

Partnerskab bygget på passion
Bestyrelsesformand i Virtu Cycling Group, Bjarne Riis, er både glad og stolt over det styrkede
samarbejde med Waoo.

”For Virtu er det en fantastisk nyhed, at vi nu kan offentliggøre en aftale med en så dedikeret og
ambitiøs partner som Waoo. Det seneste halve år har vist, at potentialet for, hvad vi kan nå sammen, er stort og spændende, og vi deler begge en stærk passion for at fremme dansk cykling,” siger Bjarne Riis.

Anders Gram, Virtu Cycling Groups CEO, ser frem til at omsætte det forlængede partnerskab til konkrete resultater i det kommende år.

”Jeg er sikker på, at vi går et spændende år i møde sammen med Waoo, og jeg glæder mig til, at vi nu kan trække i arbejdstøjet og fortsætte det stærke partnerskab både i relation til herreholdet og til vores World Tour-hold for kvinder. Vi har nogle interessante idéer og tanker sammen. Dem skal vi nu udvikle yderligere, så vi kan omsætte partnerskabet til eks. nye og spændende formater og aktiveringsmuligheder,” siger Anders Gram.

Kort om Waoo:
Waoo er Danmarks førende leverandør af internet, TV og telefoni via fibernettet. Bag Waoo står nogle af landets største, lokale fibernetselskaber, som har slået sig sammen for at bringe den ultimative, digitale løsning til danskerne. Vores størrelse og erfaring betyder, at vi kan tilbyde de mest innovative og fremtidssikrede løsninger – naturligvis til konkurrencedygtige priser. Waoos slogan er ”Internet, som det burde være”, fordi internettet er fantastisk og rummer et utal af muligheder, som vi ønsker at hjælpe kunderne til at udnytte fuldt ud.  Vores målrettede medarbejdere stræber efter at give danskerne den bedste internetoplevelse ved hjælp af vores lynhurtige fibernet. Måske er det derfor, at vores kunder syv år i træk har kåret Waoo som
Danmarks bedste internet. Vi er stolte af, at det afspejler vores vision om, hvordan internet skal
være.

www.waoo.dk

For yderligere kommentarer
Pressekonsulent Ib Konrad Jensen,
Waoo, mobil: 40 74 13 10
eller pr@waoo.dk
Pressechef Allan Jørgensen,
Team Waoo, mobil: 60 39 51 00