VirtuGO lancerer første fulde version af sin virtuelle cykel- og træningsplatform

VirtuGO lancerer første fulde version af sin virtuelle cykel- og træningsplatform

VirtuGO lancerer i dag sin banebrydende cykel- og virtuelle træningsplatform efter 15 måneders test af beta-versionen. Flere gange verdensmester i enkeltstart Michael Rogers inviterer dig til at begynde at gøre brug af de samme principper og træningsprogrammer som de bedste ryttere i verden.

Fra i dag har motionscyklister på alle niveauermulighed for at gøre brug af de samme principper og træningsprogrammer som de bedste ryttere i verden.

Michael Rogers, den tre gange verdensmester i enkeltstart og grand tour-etapevinder fra Australien, lancerer nu VirtuGO. Det er den første indendørs træningsplatform med professionel cykel-DNA, der kan hjælpe den almene motionscyklist til at nå sine fitness-mål.

”Med dagens lancering af VirtuGO er vi et skridt tættere på at kunne levere vores vision om en virtuel træningsplatform, som videregiver viden og erfaring fra over 30 år i professionel cykling. Med et par få klik kan cyklister på alle niveauer få nem adgang til verdensklasse, videnskabeligt funderet træning samt vejledende indhold, der kan hjælpe dem til at nå deres individuelle personlige sundheds- og fitnessmål,” siger CEO Michael Rogers.

”I løbet af de seneste 15 måneder har en gruppe på over 10.000 medlemmer gennemtestet VirtuGO, så vores hold af programudviklere har kunnet optimere og perfektionere platformen til dagens lancering. Jeg er dybt taknemmelig for alle dem, som har bidraget og givet deres uvurderlige feedback gennem denne udviklingsfase. Som udtryk for vores taknemmelighed giver vi alle aktive beta-testere et gratis abonnement på VirtuGO indtil slut september 2019,” tilføjer han.

 

Træningsprogrammer designet af verdensklasse trænere for € 5,95 EUR / $6.30 USD om måneden

Fra i dag kan cyklister på alle niveauer downloade VirtuGO og få en gratis 10-dages prøveperiode. Et medlemsskab er tilgængeligt med et månedligt abonnement på blot $ 6.30 USD / £5.15 GBP / € 5,95 EUR.

Dette giver dig adgang til at køre i VirtuGO’s virtuelle verden samt at drage fordel af de mange træningsprogrammer og enkeltsessioner, som udgør platformens hjørnesten.

Den anerkendte professionelle cykeltræner og ekspert i sportsernæring Daniel Healey, der tidligere har været Head of Sports Science på Team BMC og Tinkoff-Saxo, er ekspertisen bag VirtuGO’s træningsfilosofi og det vejledende indhold, platformen tilbyder. Hans ekspertise er blevet brugt af verdens bedste cykelryttere til at vinde endagsklassikere og grand tours.

Verdens mest avancerede maskine til virtuel cykeltræning

VirtuGO’s vision er at skabe verdens mest avancerede virtuelle cykelplatform, som analyserer og måler dine cykeldata mens du kører og tilpasser sig løbende for at sikre, at du altid træner optimalt.

”Med VirtuGO er vores mål ikke at skabe endnu en virtuel cykelsimulator. Vi vil vise den almene motionscyklist, hvor hurtigt de kan blive bedre ved at anvende den rette struktur i deres træning,” siger Rogers.