DET NÆSTE STORE DANSKE CYKELHOLD

TEAM MID.

TEAM MADE IN DENMARK

Professionel cykling og forretning i verdensklasse.

PROFESSIONEL CYKLING 2.0 – FRA SPONSOR TIL PARTNER
Team Made in Denmark (TEAM MID) er arbejdstitlen på vores ambitiøse projekt om at skabe et nyt dansk World Tour-cykelhold, der kan køre med om sejren i de største løb i verden. Men projektet handler om meget mere end cykling og trofæer. Vi har gentænkt hele modellen om, hvordan man skaber et bæredygtigt og stærkt cykelhold i den bedste liga, samtidigt med at vi skaber optimal værdi for projektets partnere.

Modellen handler om fælleskab og om at blive en del af noget større. Vi tror på, at Danmark er kendt i udlandet for kvalitet, godt design, innovation, bæredygtighed og for at tage ansvar for den verden, vi lever i. Vi tror ligeledes på, at man kan opnå store ting, hvis man er mange, der forfølger den samme vision og kan se en mening i at skabe et stort og stærkt fællesskab baseret på nogle stærke værdier.

BUSINESS & BIKE
TEAM MID, med den nye generation af danske stjerneryttere, vil skabe opmærksomhed og interesse for Danmark og danske virksomheder gennem den aktiveringsplatform, som holdet rejser verden rundt med. Aktiveringsplatformen består af fire elementer:

1) Kundeaktivering (VIP hospitality)
2) Medarbejderaktivering (Sundhedsprogrammer og events)
3) Eksponering
4) World Tour Expo: En omrejsende Expo for partnervirksomhederne. Expoen rejser med holdet rundt i verden for at lave eksportfremstød for projektets partnere på udvalgte markeder.

ET LILLE LAND KAN GØRE EN STOR FORSKEL
Formålet med TEAM MID er at skabe et unikt samarbejde mellem dansk erhvervsliv, dansk kultur og danskerne med henblik på at vinde sympati, forretning og cykelløb over hele verden.

JOIN THE RIDE
Som noget helt nyt i cykelsporten inviterer vi alle med på rejsen. Store som små virksomheder kan blive partnere på projektet og få masser af opmærksomhed, goodwill samt mulighed for at styrke såvel interne relationer (medarbejdere) som eksterne relationer (kunder) gennem cykelholdet og Team MID-platformen.

Vi tilbyder i 2019 tre niveauer for partnerskaber:
– Official Partner
– Premium Partner
– Main Partner

Partnerskaber inkluderer en række forskellige rettigheder og pakker, som alle bliver individuelt skræddersyet til at dække den enkelte partners behov, ønsker og investeringsmulighed.

Partnerskaber i 2019, hvor holdet satser på en Pro Continental-licens, starter ved 100.000 €. (Official Partner). Et Main partnerskab, med virksomhedens logo på tøjet starter ved 500.000 €.

INFORMATION

Få mere at vide om TEAM MID.

Send formularen eller kontakt Anders Gram / CEO / +45 60 39 51 05 / ag@virtucycling.com
for mere information, hvis du og din virksomheder er interesseret i at Join the Ride.

 

 

Riis: Min drøm er et dansk storhold

Læs Bjarne Riis klumme i Virtu Musette om Team MID…