Riis Seier Project overtager Cycling Business Network

Som en del af den ambitiøse plan om at få skabt det største landsdækkende cykel- og erhvervsnetværk har Riis Seier Project indgået en aftale om at overtage Cycling Business Network. Dette netværk er etableret i København, og er på vej til at starte op i Aalborg og resten af landet.

Cycling Business Network kommer til at indgå i Riis Seier Business Club sammen med netværket i Kolding, og bliver det første skridt til en national Business Club med stærk lokal forankring.

Nicolai Jørgensen, CEO for Riis Seier Project, udtaler, at det længe har været en topprioritet at få skabt et stærkt fundament for at knytte erhvervslivet tættere til VéloCONCEPT-cykelholdene sammen med de andre forretninger under Riis Seier paraplyen.

Cycling Business Network passer rigtigt fint ind med de eksisterende medlemmer og et attraktivt program, hvor forretning og netværk har højeste prioritet.

2017 bliver et overgangsår, hvor der gradvist vil komme mere og mere Riis Seier Project ind i programmet, og det fuldstændige program for Riis Seier Business Club for 2018 vil blive præsenteret i løbet af efteråret.

Thomas Hollen, som har drevet Cycling Business Network i flere år, udtaler, at han er mere end begejstret for den nye konstellation. Thomas kommer fortsat til at være såvel den lokale drivkraft for netværket i øst, såvel som overordnet Business Club Manager i Riis Seier Project. De nye ejere giver netværket nogle helt nye perspektiver for at skabe løsninger til erhvervslivet. Det bliver en spændende rejse at få Riis Seier Business Club etableret i hele Danmark, udtaler Thomas Hollen.

Der var kick-off for Cycling Business Network d. 28.2.17, hvor nyheden blev overbragt til både de eksisterende medlemmer, samt mange interesserede erhvervsfolk, som deltog.

 

Foto: Frederik Maj