Riis Seier overtager ejerskabet af to af Danmarks førende cykelhold

Det er med stolthed, at vi i dag kan meddele, at vi overtager de to stærke cykelhold Team Veloconcept samt Team BMS Birn. Overtagelsen sker helt i tråd med vores strategi om, at skabe en sund forretningsmodel omkring et fremtidigt World Tour hold.

De to hold bliver knyttet til vores portefølje af selskaber i Riis Seier gruppen, og vil hjælpe os med, at udvikle og markedsføre vore aktiviteter i Riis Seier Travel, omkring vores Virtu Pro fitnesscykel samt omkring vores kommende ferie- og træningscenter, Villa Pacini i Lucca.

At etablere et World Tour hold for mænd, centralt i vores koncern, er stadig vores hovedmål, men inspireret af den store succes og den eksplosive udvikling som Dansk cykling oplever i disse år, så valgte vi, at justere lidt i vores strategi, da der pludselig opstod en mulighed for, at blive en dominerende faktor i dansk cykling, via opkøb af disse to stærke hold, som begge har et spændende udviklings potentiale. Vi anser denne investering, som en hurtig genvej, til vores etablering på den internationale scene.

Team Veloconcept

Visionen for dette hold, som allerede tæller nogle af de største ungdomstalenter i Danmark, er helt klar. Holdet skal være et arnested for den næste generation af verdensstjerner, og med tilgangen af den regerende Danske mester på landevej, Alexander Kamp, og yderligere et par kompetente ryttere, så forventer vi, at blive en magtfaktor på de danske landeveje allerede i 2017. Og vi har tænkt os at udfordre, de større hold på den internationale scene.

Team BMS Birn

Vores ambition for vort kvindehold, ligger på et endnu højere niveau. Med introduktionen af det første danske World Tour hold for kvinder, ønsker vi at konkurrere på det allerhøjeste niveau, allerede i 2017. Og med en blanding af de eksisterende ryttere, og en spændende tilgang af et par verdensstjerner, så har vi holdet, der kan leve op til vore forventninger. Som alle andre forudser vi en eksplosiv udvikling indenfor kvinde cykling generelt, og vi besluttede derfor, at blive en del af denne udvikling.

Alle vore ryttere, fra begge hold, vil arbejde aktivt som ambassadører for Riis Seier Travel & Event, og som en revolutionerende nyhed, og som en fantastisk oplevelse for vore gæster, så vil vore ryttere optræde aktivt som trænere og cykel guider på vore rejser og vore events.

Til at begynde med, vil begge hold operere under samme navn, så vi kan udnytte samt optimere synergieffekten i vores organisation. Vi er overbeviste om, at denne unikke pakke, som indeholder nogle af de største unge talenter, blandet med etablerede nationale og internationale stjerner vil have en stærk appel til både de Danske cykelfans og til det internationale publikum. Og vore cykelhold vil derfor være det oplagte medie, for virksomheder som ønsker en eksponering på det danske marked. Bedre ROI er svært at forestille sig lige p.t., og det hele vil naturligvis accelerere, når vi introducerer flagskibet – det fremtidige World Tour hold for mænd.

Vi er begejstrede over, at være tilbage på den globale cykel scene