Information vedrørende coronavirus

Vigtig information vedrørende de kommende 14 dage

Grundet regeringens- og sundhedsmyndighedernes udmelding i går aftes om betydelige tiltag for at reducere risikoen for spredning af coronavirus, kommer vi hermed med vigtig information om, hvordan vi i Virtu Cycling forholder os.

Et af myndighedernes vigtigste budskaber er, at vi skal undgå nærkontakten mellem mennesker, hvorfor de bl.a. har valgt at lukke skoler og institutioner – og har sat begrænsninger for forsamlinger generelt. Det ønsker vi naturligvis at støtte op om og gøre vores til, at den alvorlige udvikling kan stoppes.

Vi har derfor bedt alle vores medarbejdere om at arbejde hjemmefra de kommende 14 dage.

Vi vælger desuden at annullere samtlige events og planlagte begivenheder de kommende 14 dage – dog undtaget de cykelløb, som vores hold, NTT Pro Cycling, deltager i. Efter denne periode vurderer vi igen situationen og myndighedernes tiltag og anbefalinger. Vi vil holde jer løbende opdaterede om eventuelle ændringer.

Vi ønsker at efterleve de påbud og retningslinjer, som regeringen og sundhedsmyndighederne løbende udsteder – og vi håber, at I alle ligeledes bakker op om dette.

Statsministerens hovedbudskab onsdag aften var ”hellere handle i dag end fortryde i morgen” og derfor vælger vi, at handle ansvarligt og begrænse nærkontakten i håbet om at reducere risikoen for smitten af coronavirus.

Hvis I har spørgsmål eller kommentarer til vores beslutninger, er I meget velkomne til at kontakte os på info@virtucycling.com.

Stor tak for jeres forståelse.